ERRIA chartrer skib ud på en 3-årig kontrakt til Sydamerika.
Erria har indgået en bareboat-aftale med et større Sydamerikansk selskab om en 3-årig charter af kemikalietankeren Erria Maria.
Erria Maria sejlede efter endt beskæftigelse til Danmark, hvor skibet er blevet klargjort til det nye langtidscerteparti.
Projektet i Sydamerika krævede, ud over at skibet blev leveret nyklasset og nydokket, at det blev installeret et nitrogenanlæg der opfylder klassens krav for at få ”nitrogen-notation.
Reparationer, dokning og den omfattende installation af Nitrogenanlæg blev udført på Fredericia Skibsvært.
Erria Maria er et dobbeltskroget IMO II kemikalietankskib som er bygget på Desan Shipyard, Tyrkiet i 2001. Skibet har en dødvægtstonnage på 6711 og har i alt 13 tanke til kemikalier. Skibet er indregistreret i København.

Erria Maria dokkede ind den 11. februar for bundsyn, træk af skrueaksel og malingsarbejde. Her ses skibet umiddelbart efter at det er dokket ind.
Den 18. februar dokkede Erria Maria ud igen. Skibet forventes leveret til charteren den 25. februar 2010.
